.danMARC2Biblioteksstyrelsen
.Start S&oslah Sitemap
.
Forrige afsnit Forord til 2. udgave Felt 001 - 999Næste afsnit

Udgået

Indledning

1 Standardens indhold og anvendelsesområde

1.1 Den bibliografiske standard

1.2 Formatstandarden

1.2.1 Det fælles format

1.2.2 Det lokale format

1.2.3 Vedligeholdelse af danMARC2

2 DanMARC2 formatets opbygning og funktion

2.1 Felter

2.1.1 Klausulerede felter og delfelter

2.2 Indikatorer

2.2.1 Gentagelseskode (kun lokalt)

2.3 Delfelter

2.3.1 Numeratordelfelter

2.3.2 Verifikationskoder og -delfelter

2.3.3 Delfelter til indsættelse af typografiske skilletegn

3 Alfabetiseringsangivelse

3.1 Alfabetiseringssymbol

3.2 Alfabetiseringsdelfelt

4 Tegnsæt

5 Uddata

5.1 Skilletegnsgenerering

6 Liste over akronymer mv. der er anvendt i teksten uden forklaring

1 Standardens indhold og anvendelsesområde

DanMARC er en standard for bibliografiske dataposter i maskinlæsbar form i et variabelt linieformat til brug for danske biblioteker og andre katalogiserende institutioner.

Katalogdatarådet, der er nedsat af Statens Bibliotekstjeneste, er ansvarlig for vedligeholdelse af danMARC.

1.1 Den bibliografiske standard

DanMARC-formatet er baseret på Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker 1 . Den tætte tilknytning til katalogiseringsreglerne medfører, at danMARC bør anvendes sammen med katalogiseringsreglerne, og når der udarbejdes en ny udgave af disse, må danMARC og eksemplerne heri harmoniseres med den nye udgave. Den foreliggende udgave af formatet er bl.a. en følge af den i 1996 foretagne revision af danske katalogiseringsregler, 2. udgave udkommet 1998. 2. udgave af reglerne er baseret på Anglo-American Cataloguing Rules 2nd Edition (AACR2), 1988 edition samt 1993 Amendments 2 . Katalogiseringsreglerne omfatter nu alle biblioteksmaterialer, og ISBD-tegnsætningen ( International Standard Bibliographic Description ) 3 for alle materialetyper fremgår af Bilag F i katalogiseringsreglerne (Fremvisningsformater. Tegnsætning i beskrivelsen).

Rettelser og tilføjelser til danMARC2 sker siden juni 1996 så vidt muligt som oversættelse af felter/delfelter i USMARC 4 , subsidiært UKMARC 5 . De originale felt/delfeltbetegnelser er medtaget i skarp parentes, således at det tydeligt fremgår, at der er tale om et oversat felt/delfelt.

1998-udgaven af danMARC2 er format til monografier, periodica og analyser og omfatter følgende materialetyper: trykte tekster, kartografiske materialer, håndskrifter, musikalier, lydoptagelser, film og videogrammer, todimensionale billedmaterialer, elektroniske materialer, tredimensionale genstande og mikroformer.

1.2 Formatstandarden

DanMARC2 formatet er kompatibelt med UNIMARC 6 , dog vil der på nogle områder være forskelle på grund af forskellig specificitet i de to formater.

En konverteringstabel til og fra UNIMARC kan fås ved henvendelse til Katalogdatarådets Sekretariat (se adresse under afsnit 1.2.3).

1.2.1 Det fælles format

I det omfang, det har været muligt, er der i danMARC2 defineret et fælles format for forsknings- og folkebiblioteker.

Format til autoritetsposter og andre hjælpeposter er endnu ikke fastlagt.

Der er behov for yderligere udbygning af de analytiske strukturer af hensyn til Artikelbasen og Anmeldelsesbasen.

DanBib

Det har været en forudsætning for revisionsarbejdet, at danMARC-formatet skulle tilpasses DanBib, edb-samarbejdet mellem folke-, skole- og forskningsbiblioteker. DanBib's datamodel 7 har sat sit præg på danMARC2, bl. a. ved indførelse af en verifikationskode i en række felter.

F-regler

Første udgave af danMARC indeholdt et særskilt Bilag F med Bibliotekscentralens tilføjelser til formatet. Folkebiblioteksdata er nu inkorporeret i fællesformatet.

FORMKAT

I november 1990 udsendte Statens Bibliotekstjeneste FORMKAT : fælles katalogiseringspraksis for forskningsbiblioteker med online-kataloger 8 . Også FORMKAT er indarbejdet i formatet. Det er desuden beskrevet som et særskilt katalogiseringsniveau i Bilag B .

1.2.2 Det lokale format

En række feltkoder var i første udgave reserveret til lokal anvendelse. Disse feltkoder er kun undtagelsesvis taget i brug i denne udvidelse af formatet. Følgende felter er i danMARC2 reserveret til lokalt brug, dvs. at felterne eller feltindholdet kan defineres lokalt:

    Felt 087-089 Lokale klassifikationsnotationer (delfelterne kan
    defineres lokalt)
    Felt 090-095 Felterne kan frit defineres lokalt
    Felt 096-099 Lokal opstilling (med forslag til definition af delfelter i 096)
    Felt 560-589 Lokale noter, felt 563, 565, 570, 580 og 583 dog forbeholdt
    specielle former for noter
    Felt 590-599 Lokale accessionsoplysninger (forskningsbibliotekerne),
    felt 596 dog forbeholdt note om accessionsstatus.

Det er desuden muligt at inddatere lokale emneord i felterne 600, 610, 630, 631, 633, 634 og 645 samt lokale beholdningsoplysninger i felt 980 (og 985), men delfelterne kan ikke defineres frit.

Et delfelt *& er i alle felter reserveret til lokal anvendelse.

559 00 *a Videreføres af Turnbull, Ralph G.: A history of preaching, vol. 3 *& bi-88-104


Ingen andre felter eller delfelter i danMARC2 inden for intervallet 001-999 må anvendes til lokale oplysninger.

Der bør desuden ikke anvendes lokale feltkoder til information, hvortil der er defineret fælles feltkoder i formatet.

Det anbefales fremover til rent lokalt brug at anvende bogstavfelter dvs. feltkoder, der består af bogstaver eller en kombination af bogstaver og tal.

b01 00 *a KBK
(3-bogstavkode for delbase, i dette eksempel Kortsamlingens delbase i REX)

For folkebiblioteker anbefales at bruge felter, som består af i, j og k efterfulgt af tal.

1.2.3 Vedligeholdelse af danMARC

Anmodning om nye koder eller ændringer eller tilføjelser til formatet sendes skriftligt til:

    Katalogdatarådets Sekretariat
    Biblioteksstyrelsen
    Nyhavn 31 E
    1051 København K
    E-mail-adresse: bs@bs.dk.

Katalogdatarådet tager stilling til oprettelsen af nye koder eller ændring af eksisterende.

2 danMARC2 formatets opbygning og funktion

En kortfattet oversigt over felterne i danMARC2 findes under pkt. 2.1. Hovedsektionen i danMARC2 er opbygget således, at felt- og delfeltkoder bringes først i en ramme, derefter følger kommenterende tekst og sidst eksempler. Eksemplerne er så vidt muligt taget fra katalogiseringsreglerne. 2/1.7B2 betyder således 'Del 2, kapitel 1, § 7B2', ALF/6.1.1 betyder 'Alfabetiseringsregler, § 6.1.1'. Enkelte eksempler er taget fra FORMKAT, og endelig er der suppleret med en række eksempler fra Nationalbibliografien mv.

Felter og delfelter, som er udgået af danMARC, er medtaget i danMARC2, 2. udgave i Bilag E. I bilaget er medtaget udgåede felter/delfelter fra første udgave af danMARC 9 og fra danMARC: Udvidelse af hensyn til periodica 10 , desuden fra DBC's danMARC-version 11 og fra Bibliotekernes danMARC 12 , udgivet af Forskningsbibliotekernes Edb-Kontor.

Alfabetisering er beskrevet under punkt 3, skilletegnsgenerering under punkt 5.

Der henvises i teksten til 6 bilag (A-F), som bringes sidst i formatet lige før litteraturlisten.

2.1 Felter

En post i danMARC-formatet er opdelt i felter. Et felt består af feltnummer, indikatorer og delfelter med data.

Alle felter defineres af et 3-cifret feltnummer. Feltnumrene kan opdeles i hovedgrupper efter overordnede funktioner:

    001-019 ID-numre til lænkning mv. og indholdskoder
    020-099 Internationale ID-numre, koder og klassifikationsnotationer
    100,110 Opstillingselementer
    200-599 Bibliografiske beskrivelsesafsnit
    600-699 Emnedata
    700-859 Navne- og titeldata mv. ud over beskrivelsen
    860-879 Periodicarelationsdata
    900-979 Henvisningsdata til øvrige felter
    980,985 Beholdningsdata

Felterne kan normalt gentages. Hvor det ikke er tilfældet, er der gjort opmærksom på dette i selve formatskemaet.

2.1.1 Klausulerede felter og delfelter

En kursiveret tilføjelse i rund parentes efter en feltkode/delfeltkode betyder, at feltet/delfeltet er forbeholdt data fra den pågældende instans. Af sådanne tilføjelser kan fx nævnes: (Nationalbibliografien), (DanBib), (DBC), (ISSN Network) .

(multiMARC) efter et felt/delfelt betyder, at feltet/delfeltet ikke inddateres, men stammer fra en multiMARC-post, dvs. en post importeret fra udenlandske baser.

2.2 Indikatorer

2.2.1 Gentagelseskode (kun lokalt)
2.3 Delfelter
2.3.1 Numeratordelfelter
2.3.2 Verifikationskoder og -delfelter
2.3.3 Delfelter til indsættelse af typografiske skilletegn

Felter inddateres med et fast antal indikatorer, 0, 2 eller 3, afhængig af den aktuelle base. Indikatorer kan indeholde koder til styring af forskellige formål, fx fremvisning eller sammenkædning.

Der er ikke defineret fælles værdier for indikatorerne som i danMARC 1. udgave. I danMARC2 vises indikatorerne som '00' i eksemplerne. Undtaget er dog periodicarelationsfelterne 860-879, hvor de giver en betydelig inddateringslettelse. Det er også muligt i disse felter at nulstille indikatorerne, se nærmere herom i formatet.

Nulstilling af indikatorerne i DanBib, dvs. at alle indikatorer ændres til 00, betyder ikke, at der ikke lokalt kan defineres indikatorer, men de vil blive negligeret i DanBib.

2.2.1 Gentagelseskode (kun lokalt)

3. indikator er en gentagelseskode til sammenkædning af to eller flere felter inden for samme post. Det kan være tegnene 0-9, a-å, A-Å, dvs. op til 68 gentagelseskoder.

Gentagelseskoden kan anvendes som feltidentifikation, når der henvises hertil i et 9--felt ved hjælp af delfelt *z. Feltidentifikation kan også foretages ved hjælp af numeratordelfelt *å som omtalt under punkt 2.3.1.

2 .3 Delfelter

Delfeltkoderne består af 2 tegn, hvoraf det første er *, det andet normalt et lille bogstav (tilsvarende stort bogstav kan anvendes til alfabetiseringsdelfeltkode), i enkelte tilfælde et ciffer (0-9). Delfelt *0-9 er forbeholdt til verifikationskoder i felter, der kan indeholde normative data.

Delfelterne er i selve skemaet afmærket med 'G', hvis de kan gentages.

Inddelingen af formatets beskrivelsesfelter i delfelter følger ISBD's inddeling i elementer. Det betyder, at de fleste standardskilletegn kan genereres i forbindelse med fremvisning eller udskrift på grundlag af delfeltkoder og derfor ikke skal inddateres. ISBD-tegn i teksten i et delfelt skal inddateres.

Delfelterne kan enten indeholde data i klar tekst eller koder for postens status og hierarkiske sammenhæng med andre poster samt andre koder, der kan bruges til søgning eller udtræk efter forskellige kriterier, fx landekoder og sprogkoder.

Nogle felter/delfelter er betegnet som SUMFELTER eller SUMDELFELTER. Sumfelter er felter, som kan erstatte et eller flere felter inden for samme hovedområde. Et sumdelfelt er et delfelt, der kan erstatte en række delfelter inden for samme felt.

2.3.1 Numeratordelfelter

Delfelt *å anvendes som generel delfeltkode til identifikation af ét felt blandt flere med samme feltnummer eller til sammenkobling af analysefelter. Det kan ud over i de felter, hvor det er nævnt i skemaet, bruges som feltnumerator i alle de felter, der kan være mål for en henvisning.

Delfelt *å står først i feltet og indeholder et tal fra 1 og opefter. Delfelt *å kan gentages . Indholdet af delfelt *å udskrives ikke .

Delfeltet finder specielt anvendelse i forbindelse med henvisninger (9--felter) og analyser.

2.3.2 Verifikationskoder og -delfelter

De to tomme delfelter *0 (nul) og *1 ( et- tal) er indført som verifikationskoder i DanBib. Forekomsten af delfelt *0 angiver i de relevante navne- og titelfelter, at formen er kontrolleret i DanBib, delfelt *1, at der er tale om en lokal , kontrolleret form.

Verifikationsdelfelt *2 anvendes i emnedatafelter og indeholder kodede oplysninger i form af en betegnelse/forkortelse for det anvendte emnedatasystem. Koderne, der anvendes, skal godkendes af Katalogdatarådets Sekretariat, før de tages i brug.

2.3.3 Delfelter til indsættelse af typografiske skilletegn

Delfelt *7 anvendes som generel delfeltkode til indsættelse af typografiske skilletegn, der går på tværs af den normale formatering, og som er nødvendige ved fremvisning. Delfelt *7 kan anvendes til alle skilletegn. Delfelt *7 kan gentages.

3 Alfabetiseringsangivelse

Når data i et givet delfelt skal sorteres (alfabetiseres) anderledes end tegn for tegn fra venstre mod højre, anvendes alfabetiseringssymbol eller alfabetiseringsdelfelt. 13

3.1 Alfabetiseringssymbol

Et specielt tegn (et alfabetiseringssymbol) angiver, hvor alfabetiseringen i et givet delfelt skal starte. Som alfabetiseringssymbol anvendes '¤' (hexadecimalt: A4).

 

245 00 *a Den ¤gamle mand og havet

3.2 Alfabetiseringsdelfelt

Et alfabetiseringsdelfelt er betegnet med et stort bogstav (A-Ø) og skal umiddelbart efterfølges af en delfeltkode med det tilsvarende lille bogstav.

1

700 00 *A lacour *a La Cour *h Inger

2

652 00 *m 99.4 *a Frederik *E 9 *e IX *f konge af Danmark

 

Der kan i princippet anvendes alfabetiseringsdelfelt foran ethvert delfelt i en post. I praksis anvendes alfabetiseringsdelfeltet, hvor flere ord skal alfabetiseres som ét ord eller bogstaver skal sorteres som tal.

Alfabetiseringsdelfeltet kan også anvendes til sortering ved bindangivelser, fx til at rense tallet for bindbetegnelsen.

3

440 00 *a Pædagogisk serie *ø Horsens *z 0904-5317 *V 16 *v nr. 16

4 TEGNSÆT

Som tegnsæt anvendes ISO 8859-1, også kaldet latinsk alfabet nr. 1. Det er et 8-bit tegnsæt med plads til 256 forskellige tegn, idet der dog kun er defineret 190 forskellige grafiske tegn (synlige tegn). For at kunne anvende ISO 8859-1 til bibliografiske data har 3 tegn fået en speciel betydning:

    * delfeltkode (hexadecimal værdi 2A)
    @ skiftenøgle (hexadecimal værdi 40)
    ¤ alfabetiseringsmærke (hexadecimal værdi A4)

Skiftenøglen anvendes for at give plads for andre tegn inden for rammerne af ISO 8859-1. Som referencetegnsæt anvendes principielt ISO 10646, som er et 4-dimensionalt tegnsæt med over 4 milliarder tegn-muligheder. Foreløbig anvendes 2 dimensioner, kaldet BMP - Basic Multilingual Plane, og et fremmed tegn angives på formen: @2030, hvor de første 2 tegn, dvs 20 (hexadecimal værdi), angiver grundplanen, medens de sidste 2 tegn, dvs. 30, angiver tegnets placering i planen. Som (enkelte) eksempler på grundplaner kan nævnes:

    00 Basic Latin, Latin-1 Supplement (= ISO 8859-1)
    01 Latin Extended-A, Latin Extended-B
    04 Cyrillic
    05 Armenian, Hebrew (Basic and Extended)
    22 Mathematical Operators
    4E CJK Unified Ideographs (Chinese, Japanese, Korean)
    9F CJK Unified Ideographs (Chinese, Japanese, Korean)

Skelnen mellem gammel dansk å (Søndergaard) og dobbelt aa (dataanalyse) kodes specielt:

    @å Lille gammelt å (aa)
    @Å Stort gammelt Å (Aa)

Meget specielle tegn, som ikke kan genfindes i ISO 10646, kodes ved at angive den hexadecimale værdi for tegnet i fællestegnsættet med et foranstillet U, fx

    @UF9 Upadhmaniya

Hvis de tre tegn med speciel betydning anvendes med deres normale betydning kodes de således:

    @@ commercial at
    @* asterisk
    @¤ currency sign

Kontroltegn som fx Start of Text, End of Text, Backspace, Line Feed og Tape Mark gøres synlige, idet tegnenes placering i ISO 10646 overføres til de tilsvarende ledige positioner i ISO 8859-1, hvorved de kan udskrives som henholdsvis @0002, @0003, @0008 @000A og @0013.

Se Bilag F i Katalogiseringsreglerne

Yderligere oplysninger kan findes i DanBib Dokumentation 14 , afsnit 3.8: Tegnsæt.

5 U ddata

Brugen af formatkoder i posten identificerer de informationstyper, posten indeholder, og gør det muligt at udvælge og redigere bestemte typer data til bestemte søge- og fremvisningsformål.

5.1 Skilletegnsgenerering

De standardskilletegn, som ifølge ISBD skal sættes mellem beskrivelsens enkelte afsnit og elementer, skal ikke inddateres, men kan indsættes i visformater og udskrifter ad programmæssig vej på basis af feltkoder og delfeltkoder. Dette princip omfatter også eventuelle skilletegn mellem opstillingselement og beskrivelse. Den korrekte ISBD-tegnsætning findes som Bilag F i Katalogiseringsreglerne .

Skilletegn, der ikke indgår i standarden eller som forekommer inde i et delfelt, skal derimod inddateres. Det gælder fx skarpe parenteser og forkortelsespunktummer.

Eksempler

 

Inddata: 260 00 *a [København] *b Gyldendal *c 1976-1978

Uddata: - [København] : Gyldendal, 1976-1978.

 

Inddata: 440 00 *a NU-serien *n B *v 1978:1

Uddata: (NU-serien. B ; 1978:1).

6 Liste over akronymer mv. der er anvendt i teksten uden forklaring

ALBA Accessionskatalogens Lokaliseringsbase. Accessionskatalogen er en fælleskatalog over danske videnskabelige og faglige bibliotekers erhvervelser af udenlandsk litteratur. Onlineudgaven indeholder også den danske accession

BIA Afdeling i Statens Bibliotekstjeneste, som administrerer Biblioteksafgiften

DanBib Fælles bibliografisk overbygningssystem for det samlede danske biblioteksvæsen

DBC Dansk BiblioteksCenter

Faustnummer ID-nummer i BASIS. Navnet stammer fra Faust-projektet (Folkebibliotekernes Automatiseringssystem)

FORMKAT Fælles katalogiseringspraksis for forskningsbiblioteker med online-kataloger

GMB Generel materialebetegnelse

ISBD International Standard Bibliographic Description

ISSN Network ISSN Network er en organisation som tildeler internationalt standardnummer og nøgletitel til periodica og udarbejder bibliografiske poster i ISSN Register. Netværket består af ISSN International Centre i Paris samt 65 nationale ISSN-centre (pr. juli 1996). ISSN Network hed tidligere ISDS (International Serials Data System)

multiMARC Poster importeret fra udenlandske nationalbibliografiske databaser

SAMKAT Danske forskningsbibliotekers katalogiseringssamarbejde til den fælles bibliografiske database ALBA

 


1. Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker. 2. udgave omarbejdet til brug for onlinekataloger. Udarbejdet af Katalogdatarådet for Biblioteksstyrelsen. Ballerup: Dansk BiblioteksCenter, 1998. 3 bd.
1. del, Opslag: valg og udformning. ISBN 87-552-2336-2
2. del, Beskrivelse ISBN 87-552-2337-0
Bilag. ISBN 87-552-2338-9
Findes også i elektronisk udgave: http://www.kat-format.dk/

2. Anglo-American Cataloguing Rules. Second edition 1988 revision . Prepared under the direction of the Joint Steering Committee for Revision of AACR. Ed. by Michael Gorman and Paul W. Winkler. Chicago, Ill. : American Library Association, 1988. XXXV, 667 s. ISBN 0-8389-3360-2 (paperbound).
Amendments 1993

3. ISBD(G). General international standard bibliographic description . Annotated text. Prepared by the ISBD Review Committee Working Group set up by the IFLA Committee om Cataloguing. Rev. ed. München : Saur, 1992. UBCIM publications. New series 6. ISBN 3-598-11084-7.
Der findes ISBD'er til de forskellige materialetyper, fx ISBD(M) for monographic publications og ISBD(S) for Serials.

4. USMARC concise formats . 1991. 1 bd. ISBN 0-8444-0615-5. Looseleaf + updates.
USMARC format for bibliographic data, including guidelines for content designation. Base text, 1994 edition. Looseleaf. 2 bd. ISBN 0-8444-0809-3.
Findes også i cd-rom udgave og i elektronisk udgave: http://lcweb.loc.gov.marc/
For nærmere beskrivelse af de forskellige USMARC produkter, se: http://lcweb.loc.gov/cds/marcdoc.html#uffbd

5. UKMARC manual. 4th edition. 1996. ISBN 0-7123-1084-3. Looseleaf.
UKMARC updating service. 1997-
Findes også i elektronisk udgave: http://www.bl.uk/ under Services. Bibliographic

6. UNIMARC manual: bibliographic format. 2nd edition. IFLA Universal Bibliographic Control and International MARC Programme. München : Saur, 1994. UBCIM publications. New series 14. ISBN 3-598-11211-4.
Update 1 . 1996. ISBN 3-598-11212-2.
Findes også i elektronisk udgave: http://www.nlc-bnc.ca/ifla/VI/3/p1996-1/concise.htm

7. DanBib datamodel 2. Henvendelse til DanBib, Dansk BiblioteksCenter.

8. FORMKAT. Fælles katalogiseringspraksis for forskningsbiblioteker med onlinekataloger. 2. udgave , november 1990. København : SBT, 1990. 42 bl. Retningslinier fra Statens Bibliotekstjeneste 1.

9. DanMARC. Edb-format til lagring og udveksling af bibliografiske data i maskinlæsbar form. Udarbejdet af Formatudvalget. 1. udgave omfattende monografier. 2. oplag med rettelser. Ballerup : Bibliotekscentralens Forlag, 1980. 112 s. ISBN 87-552-0717-0.

10. DanMARC. Udvidelse af hensyn til periodica . København, 1984. 49 bl.

11. Dataleverancer. Dokumentation. Udgives af Dansk BibliotekCenter.

12. Bibliotekernes danMARC. 2. udg. Redigeret og udgivet af Forskningsbibliotekernes Edb-Kontor. København : FEK, november 1990. 60 s. ISBN 87-87521-21-0.

13. I en række felter har 2. indikator tidligere været defineret som alfabetiseringsindikator. Alfabetiseringsindikatoren skal indeholde et ciffer (0-9), der angiver hvor mange tegn der skal ignoreres ved alfabetisering i første delfelt (fra venstre mod højre).
245 14 *a Den gamle ...
Denne metode har været brugt i ALBA/SAMKAT. Den er i DanBib erstattet af alfabetiseringssymbol, som beskrevet i afsnit 3.1.

14. DanBib dokumentation . Udgives af Dansk BiblioteksCenter.

 

_
.© Biblioteksstyrelsen 1998Forlag: Dansk BiblioteksCenter as2. udgave, Maj 1998.Til top Til top